Idag har nok været en af de bedste mandage i mit korte liv, i hvert fald til en klar top 10 placering.
-Min ven og jeg har udsigt til at have en lejlighed fra på fredag, hvilket er en utrolig glad ting efter 2-3 måneders boligjagt!
-Jeg har fået nyt arbejde, jeg starter på mandag.
Men det mest utrolige var dog en god karma oplevelse udover det sædvanlige. Den starter således: Jeg sidder og får en smoothie sammen med en kammerat. Udenfor, på den anden side af gaden, ser jeg en harmonika-spillende mand. Han sidder på en kuffert, og foran sig har han en lille kurv, som man kan smide en skilling i. Han minder mig om en harmonika-mand jeg så i Århus igår, som jeg iøvrigt ikke gav noget.
Jeg mener ikke at jeg ser harmonika-spillende mænd hver dag, derfor må det her være et eller andet tegn. Da vi går udenfor fisker jeg de sølle 5 kroner jeg havde i småpenge op ad lommen, jeg kaster dem i hans kurv. Han nikker glad. Derefter går vi ned til vin og tobaks-kiosken på hjørnet. Det er mit Lotto-sted. Jeg havde fået udskudt samtalen om jobbet, så havde lidt tid tilovers. Jeg går ind og får kørt mine Lynlotto igennem, og mon ikke der var en gevinst på 40 kroner på den første af de to kuponer. Den næste var der også gevinst på, men her var der til gengæld lidt over 1400 kroner.
Da vi forlader kiosken glade og tilfredse kan jeg ikke lade være med at tænke på harmonika-manden, det her må have noget at gøre med ham. På vej tilbage til bilen stikker jeg ham så en 20′er. Først da jeg kommer hjem indser jeg, at jeg burde have givet ham mindst en hundrede-las. Derfor føler jeg mig nu forpligtet til altid at give penge til mænd med harmonikaer, og støder jeg ind i lige netop min harmonika mand, så får han den hundrede-las.
Smil til verden og den smiler til dig…
Hvor er det bare overhovedet ikke overraskende, men at låse sine bilnøgler inde i bilen, er ikke den perfekte start på weekenden!
Nu må det holde op! Her går jeg i den naive tro, at dette er den bedste uge i mit liv, men så gør jeg sådan en åndsvag ting… Nu sidder jeg så i klosteret og søger trøst ved Broder Ø.!
Ikke mere at drikke til den herre, tak!
Med venlig hilsen
“He who doesn’t think!”
Ikke at det har noget som helst med min hund at gøre…
Den gør mig dog som regel glad eller det stik modsatte. Pointen er at idag har været en glad dag, jeg ved bare ikke helt hvorfor. Der må være noget der har stimuleret den lille del af hjernen, krybdyrshjernen eller hvad man nu kalder det. Den har jo også været hyppigt brugt på det sidste, det kan være den er ved at være trænet.
Jeg er ret sikker på, at det jeg har taget på i kilo, har jeg smidt i hjerneceller. Men er det vejen til at blive glad, at træne og motivere mine dyriske instinkter. Så de på den måde reagere nemmere på de små ting i hverdagen, og altså nemmere giver udtryk for glad eller sur følelsen.
Kan det være sundt at reagere instinktivt, istedet for at overveje konsekvenserne af mine handlinger inden jeg fører dem ud i livet? Muligvis, jeg ved bare at der idag har været noget som har ramt mig. Jeg går derfor gladere, men desværre ikke klogere, i seng i aften…
…Endnu en tur til Herning!
Så må den evindelige køren land og rige rundt også snart til at stoppe. På det sidste har Herning været endestationen for mange af de kilometer der bliver tilbagelagt. Derfor bringer jeg her offentligt min bøn til vores alle sammen’s kære C.K. (Nej, ikke Calvin):
Flyt nu til en rigtig by, og spar os derved for koblingsknæ, speedervabler og sure løg!
Yours truly!
Fadøl!
Fadøl er uden tvivl den bedste væske man kan indtage, og dog…?
I denne weekend, nærmere bestemt lørdag, blev jeg udsat for noget som er endnu bedre. Jeg troede ikke dette var muligt, og jeg var derfor noget overrasket. Jeg taler selvfølgelig om fænomenet “fri fadøl”!
Definitionen på “fri fadøl” er; Al den fadøl du kan drikke, gratis!
Jeg har oplevet fænomenet før, men aldrig på en så vild og livagtig måde, og jeg skal da love for at der blevet hældt noget indenfor vesten.
Herfra skal der da også lyde en stor tak for en glad aften til de tre livsglade gartnere, som var værter denne aften. Tak for en god fest drenge!
(Håber I kan bruge gaven!)
Gemt under: Tanker
Livet ville være nemmere hvis…
- …Man kunne få fadøl ind med drop.
- …Bacon groede på træerne.
- …Der kun fandtes en skostørrelse.
- …Man ikke lavede alt for små biler.
- …Der kun var 3 møbler, fjernsynet, lænestolen og fadølsautomaten.
- …Dyr kunne tale.
- …Intet krøb i vask.
- …Smeltet ost var en fast ingrediens i alle fødvarer.
- …Frankrig ikke var et land, men kun et vin-distrikt.
- …Bacon var en trosretning.
Bum bum… bum bum…
Der sker noget med mig, mit hjerte begynder at banke hårdere og vildere. Jeg er ved at vågne op fra den dvale der betegnes som “resten af ugen”. Det er blevet weekend og jeg lever!
Endelig er ugen overstået og “we can cut down to business!”… I aften er det jo endda min aften, og det skal da fejres på behørig vis. Jeg skal til Ribe og besøge en tidligere “studie”-kammerat, og der er blevet budt på hjemmebagt pizza af den allerfineste slags.
Jeg regner derfor med at gå i Øl-laden og sammensætte en lille øl-symfoni til to, og måske også finde en af de fine rødvine fra landet down-under.
Anyways… Pointen er at weekenden er her, det er den vi lever og ånder for, så gå ud og grib den!
Signing off, Morten “Bisp”…
I det sidste stykke tid er jeg begyndt at se mennesker rundt omkring, men ikke bare tilfældige mennesker. Jeg ser mennesker jeg har følelsen af at være stødt på før, men jeg har ingen idé om hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor. Jeg er også begyndt at opleve, at folk minder mig om ting eller situationer som jeg burde kunne huske, men bare ikke kan finde nogen placering til i hukommelsen.
Jeg går ud fra at det er de seneste måneders evige brandert der omsider har indhentet mig. Jeg føler mig hjemsøgt af de sidste mange byture.
Jeg sidder derfor lidt med følelsen af gerne at ville sige undskyld, ved dog hverken hvor eller til hvem jeg skulle starte. Jeg må vel endnu engang trøste mig med “Føreren’s” ord:
“Det var sprutten der talte!”
Vores allesammen lille hjemmesyltende og strikkende Pia Kjærsgaard har endnu engang reddet min dag. Kan man andet end at elske denne lille mummitrold, som forsøder hverdagen for alle “danskere”. Det er endda for nyligt kommet mig for øre at vor kære lille yndlingshusmoder-type har forbindelser til Dansk-Taiwanesisk Forening. Herunder tilføjer jeg derfor et par nyttige Pia-Links til alle jer, der ligesom mig, ikke kan få nok af den tidligere hjemmehjælper.
http://www.folketinget.dk/BAGGRUND/Biografier/Pia_Kjaersgaard.htm
http://www.danskfolkeparti.dk/sw/default.asp?parent=10552&layout=21
Hvad er det der lykke egentlig? Sad netop og hørte Guns n’ Roses med “Paradise City” hvor de synger: “…where the grass is green and the girls are pretty…” Hvis øllene så også er svale, så tror jeg faktisk godt at det kunne gøre mig lykkelig lige nu. Men spørgsmålet er jo så hvor længe det rækker, for når man sidder med lektierne skal der ikke så meget til at gøre det bedre!
Græsset er altid grønnere på den anden side, som også ofte er den side de ryger det på. Moralen er at jeg nok aldrig bliver tilfreds, hvilket er en skam. Som jeg ser det lige nu og her, i dag torsdag den 2. november 2006, er det at være tilfreds nemlig det samme som at være lykkelig.
Så kom tiden igen hvor vi skulle rende forvirrede rundt en hel dag. Vi har sat urene en time tilbage og det gør mig altså rundtosset hvert år. Jeg ville nogen gange ønske det ikke var sådan!
Derfor har jeg i år gjort noget snedigt, jeg har nemlig sat mit ur 2 timer tilbage. På denne måde slipper jeg jo for at gøre det næste år, og dermed slipper jeg for 1 stk. forvirret søndag.
Snedigt, hva’ kælling!?
